Massageterapeut Massageterapeut Massageterapeut Massageterapeut

Tanja Silich

Din første massage

Du er måske spændt og lidt nysgerrig med hensyn til, hvad der sker før, under og efter massagen. Når jeg ankommer, vil jeg starte med at stille min briks op, imens vi snakker om dine forventninger til massagen. Jeg vil forklare lidt om, hvad jeg vil gøre og hvorfor. I denne fase er det vigtig, at du siger din mening. Husk, det er dig, det drejer sig om.

Jeg lægger dit lagen på briksen, lægger et tæppe frem og går ud for at vaske hænder. Imens kan du klæde dig af, lægge dig på maven på briksen og dække dig til med tæppet. Massagen udføres med olie direkte på huden, så beklædning kan være forstyrrende eller en direkte hindring for massagen. Trusser/underbenklæder er ikke i vejen for massagen.

Når massagen starter, vil jeg flytte tæppet til side, massere, og derefter lægge tæppet tilbage. Skulle du ønske yderligere et tæppe, beder du blot om det.

Massage, der gør ondt, virker ikke. Så sig fra, hvis jeg tager for hårdt fat.

Når massagen er slut, vil jeg spørge, om der er andet, du ønsker at få gjort mere ved.

Et resultat af massagen er, at du skal af med en masse affaldsstoffer. Så drik vand. Også næste dag. Og får du næste dag ondt i hovedet, så overvej, om du har husket at drikke.

Tanja Silich | Massageterapeut | Jernbanegade 12A | 8900 Randers C | Tlf. 6136 8607 | Mail: tanja@silich.dk
Copyright 2011 © silich.dk | Webmaster | Valid XHTML 1.0 Transitional | Valid CSS